Trine: Du er jo for vild Didde-Mie…Jeg er så imponeret over hvor dygtig en danser du er og hvordan du kan bevæge din krop… Det er så crazy hvad du kan. Hvornår begyndte du at danse?

Didde-Mie: Da jeg var 2,5 år… Jeg havde så meget energi og krudt i røven at min mor tænkte at dans ville være godt for mig.

Trine: Og det må man jo sige at hun havde temmelig meget ret i… Hvilken slags dans var det?

Didde-Mie: Jazzballet og børnedans... Og jeg elskede det.

Trine: Hvornår opdagede du at det var det du for alvor skulle beskæftige dig med?

Didde-Mie: Jeg kan huske at jeg altid har følt mig fuldstændig til stede i dansen… Det var ikke fordi jeg ikke kunne lide at gå i skole... Men dansen var bare mit et og alt og jeg kunne mærke at jeg nærmest kunne forsvinde helt der, og føle mig suget ind i det og det er nok det jeg altid godt har kunnet lide ved at danse.

Trine: Du var kun 16 år da du første gang rejste til London og begyndte at danse der… Det er jo meget tidligt at starte en karriere på egen hånd og så et helt fremmed sted.

Didde-Mie: Ja, det er det… Men jeg har aldrig følt det var forkert eller uansvarligt. Jeg var altid i trygge omgivelser og fik bare lov til at gøre det jeg allerhelst ville, nemlig at danse. Jeg var rigtig meget frem og tilbage mellem London og København og boede ikke fast noget sted i mange år… Det gør jeg faktisk stadig ikke - og det er nok det eneste jeg kan mærke begynder at være et problem for mig.

Trine: Føler du dig rodløs?

Didde-Mie: Ja måske, men jeg har aldrig tænkt over det før nu. Jeg har bare været helt vildt glad for at jeg er lykkes med at komme så langt med min dans og at jeg har oplevet så meget.

Trine: Ja, for det er jo vildt så meget du har opnået… Tænk at du kun er 23 år og så allerede har så lang en karriere bag dig, netop fordi du startede tidligt… Det er imponerende. Bl.a. at du har været Dua Lipas faste danser i 7 år… Det er jo så vildt og crazy godt gået - og da helt sikkert noget mange i din branche gerne ville opnå… Men kun kan drømme om.

Trine: Sådan er det jo tit med kriser… De åbner øjnene for nye måder at se tingene på og udvikler os til at tage andre valg.

Didde-Mie: Ja… Jeg kan mærke at jeg nu har et stort behov for ikke hele tiden bare at være på farten til det næste job, men også gerne vil bruge tid på hvem jeg er som menneske. Altså at lære mig selv bedre at kende og måske tage tiden til at kede mig lidt uden at jeg først har kørt mig selv helt ned af træning og et alt for hårdt program.

Trine: Ja, for der er stor forskel på om de pauser man tager er tid der får energi og fokus, eller om man nærmest bare ligger på sofaen udkørt som en overkogt grøntsag og i virkeligheden bare skal restituere inden man igen kører afsted med 110 km i timen.

Didde-Mie: Præcis… Og det er nemlig det der meget nemt kan ske… Altså at pauserne kun bliver til ren overlevelse og det er jo ikke sundt i længden.

Trine: Nej - og slet ikke hvis man også gerne vil bruge sin tid på nye og andre ting… Men bare ikke orker noget fordi man er for udmattet. Det kender jeg rigtig godt fra mig selv fordi jeg også altid har ladet mit arbejde fylde alt for meget… Men det er en svær balance når man samtidig er rigtig glad for det man laver.

Didde-Mie: Jeg har også altid helst villet være igang hele tiden og rigtig gerne i høj fart, og egentlig er det jo også en måde hvorpå man slipper for at forholde sig til særlig meget... Og det skal altså være slut nu.

Trine: Hvad drømmer du om nu?

Didde-Mie: Jeg drømmer både om at danse for store artister som Beyonce, Justin Timberlake, Rihanna og andre… Og samtidig om at skabe et rigtigt hjem med min kæreste, måske på landet - og endda at vi får os en hund…

Trine: Go for it !!! Det lyder jo som en rigtig god plan og et super godt mix… Tak for din tid kære Didde-Mie.