STELLA NOVA

VISITING SOPHIE LUNDSFRYD

I HENDES PRIVATE HJEM, KØBENHAVN V
24 ÅR
STUDERENDE PÅ KEA KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
@SOPHLUNDS

Trine: HEJ SOPHIE... HVAD HAR DU PÅ HJERTET?

Sophie: Det er et meget åbent spørgsmål, men så vil jeg dele ud og sige at jeg vil opfordre folk til at manifestere mere i deres liv.

Trine: HVAD BTYDER DET?

Sophie: Ønsker der kommer fra hjertet. Jeg kunne godt ønske for min generation at vi blev bedre til at fastholde vores drømme og visioner for livet og ikke lod os påvirke helt så meget af ydre omstændigheder. 

Trine: OG HVORDAN MANIFESTERER DU DEM?

Sophie: I form af mine drømme og mål i livet og det kan i princippet være alt. Egentlig er det fordi jeg selv synes at det er så vigtigt at man er klar og tydelig omkring de drømme og ønsker man har for ens egen skyld. 

Trine: HVORDAN TYDELIGGØR DU DISSE TANKER OG VISIONER?

Sophie: Jeg tror rigtig meget på det med at sende energier ud i universet, fordi jeg tror på at der kommer noget tilbage.

Trine: SÅ MÅ MAN HÅBE PÅ AT DET DER KOMMER TILBAGE ER NOGET MAN ER GLAD FOR OG LIGE DET MAN ØNSKEDE SIG.

Sophie: Ja, det er nemlig derfor man skal være tydelig i sine ønsker… Det er lige det det hele handler om, - og man skal have en positiv tilgang til det man sender ud.

Trine: HVORDAN FORMULERER DU DISSE TING? ER DET NOGET DU SKRIVER NED, ELLER ER DET NOGET DU SIGER HØJT TIL DIG SELV... ELLER TIL ANDRE?

Sophie: Typisk er det tanker jeg selv har. Som jeg nogle gange deler med få nære og tydeliggør for mig selv.

Trine: HVORI LIGGER SÅ MANIFESTATIONEN?

Sophie: Jeg prøver at være konkret og få handlet på mine tanker. Overfor mig selv er jeg meget tydelig omkring hvad det er jeg gerne vil opnå. Jeg visualiserer målet og det bliver dermed en slags manifest for mig. man skal tænke på tingene med en positiv energi og med en stærk tro på at drømme kan blive til virkelighed.

Trine: JEG HAR OGSÅ BRUGT VISUALISERINGS TEKNIKKER MANGE GANGE I MIT LIV OG JEG SER FAKTISK DET DU BESKRIVER SOM LIDT AF DET SAMME OG DET ER I HVERT FALD NOGET DER HAR HJULPET MIG MEGET NÅR JEG HAR SKULLE OPNÅ NOGET JEG GERNE VILLE KOMME I MÅL MED, ELLER JEG HAR SKULLE LAVE STORE FORANDRINGER I MIT LIV... OG DET ER ET SUPER GODT REDSKAB, - DET VIRKER I HVERT FALD FOR MIG NÅR DER ER TING JEG ER USIKKER PÅ - ELLER DER SKAL SKE STORE FORANDRINGER.
MODE ER JO OGSÅ EN SLAGS MANIFEST, OG JEG VED AT DU BESKÆFTIGER DIG MED MODE... OGSÅ GENNEM DIN UDDANNELSE SOM DESIGNTEKNOLOG... HVAD INSPIRERER DIG?

Sophie: Når det handler om min egen personlige stil er det ofte gennem film jeg finder størst inspiration… Det gælder nok også i forhold til indretningen af mit hjem. Jeg føler mig ikke som en slave af mode og tendenser, for det er altid meget mere tider og stemninger der giver mig lysten til at skabe noget. I bund og grund er jeg nok meget forankret i det klassiske og det er ofte det der går igen. 

Trine: DRØMMER DU OM AT BLIVE DESIGNER?

Sophie: Ja det gør jeg.

Trine: VED DU KONKRET HVAD DU KUNNE TÆNKE DIG AT LAVE?

Sophie: Ja, jeg har faktisk gået og arbejdet på noget i et stykke tid, men jeg kan mærke at jeg ikke er helt klar til at dele ud af det endnu.

Trine: DET KENDER JEG GODT OG NOGLE GANGE SKAL TING MODNES PÅ DEN HELT RIGTIGE MÅDE FØR MAN DELER UD AF DEM.

Sophie: Lige præcis og det kommer når jeg er klar til det, - forhåbentligt inden længe. Lige nu er jeg i visualiseringsfasen og der hvor det hele lige skal tage sin form.

Trine: DET GLÆDER JEG MIG RIGTIG MEGET TIL AT HØRE MEGET MERE OM.
TAK FOR DIN TID KÆRE SOPHIE OG FORDI DU HAVDE LYST TIL AT DELE NOGLE AF DINE TANKER.