stella nova
VISITING HANNI GOHR
I HENDES PRIVATE HJEM, FREDERIKSBERG
MODEL OG CONTENT CREATOR
@HANNIGOHR
Trine: Vi sidder her i dit virkelig dejlige hjem, som på alle måder har en meget kreativ atmosfære… Og med flere værker du selv har lavet. Hvad betyder kreativitet for dig?
Hanni: Det er en frihed, som kræver tid og ro… Ellers fungerer det ikke. Mit eget hjem er en slags sættekasse for alle de ting jeg elsker og holder af. Jeg skal helt konkret bruge mine hænder for at der opstår noget… Jeg kan klippe i papir i flere timer uden konkret at vide hvad det er og hvad jeg vil med det. Det er en proces som tager mig et sted hen og nogle gange kommer der noget fint ud af det andre gange ikke… Men jeg har altid en intuitiv tilgang til det, som ikke er særlig bevist. I princippet er det samme måde jeg laver mad på og samme måde jeg hver dag tager tøj på… Det er styret af impulser og humør.
Trine: Sådan har jeg det egentlig nok også… Jeg er ikke typen der lægger tøj frem om aftenen til næste dag - eller laver en madplan til hele ugen.
Hanni: Heller ikke her… Jeg skal altid kunne mærke tingene og være i et kreativt flow… F.eks. er det at pakke en kuffert noget af det værste jeg ved.
Trine: aaiijjj… Sådan har jeg det også - jeg hader det og går altid rundt om den tomme kuffert i dagevis for så at pakke 10 min før jeg skal afsted…. Hvad tror du det handler om?
Hanni: Vel noget med at det er totalt begrænsende at komme afsted med det helt forkerte og noget man bare på ingen måde har lyst til at have på.
Trine: Ja, det er vel noget med at det kvæler mulighederne og at beslutningen lukker sig om sig selv og at der ingen vej er tilbage… Angsten for at have taget helt de forkerte beslutninger. Jeg kan næsten også have det sådan med at købe ind i et supermarked…
Hanni: Derfor er mit speciale at lave mad ud fra “tøm køleskabet” princippet… Jeg elsker faktisk at løse opgaven med at få alting ud af ingenting. Det handler vel om at jeg kan være fantasifuld i det daglige trummerum.
Trine: Sjovt… For det er jo faktisk det modsatte - altså at du trives med nogle givne rammer hvor opgaven bare skal løses bedst muligt. Altså lidt ligesom hvis en anden havde pakket din kuffert… Det kan være at det ville virke bedre for os hvis andre pakkede for os.
Hanni: Jeg tror ikke jeg trives med givne rammer, men jeg kan love dig at jeg skal vise de rammer, at de kan springes.
Trine: Ja, det er jo også en måde at se det på - og så har jeg det nok lidt på samme måde - jeg smider heller aldrig mad ud og der er meget madspild der kunne undgås hvis alle tænkte som dig og satte en ære i at få lavet dejlig mad ud af det man allerede har i køleskabet.
Hanni: I går syltede jeg friske chilier… Jeg har ikke prøvet det før, men ellers var jeg bange for at de blev dårlige inden vi fik dem brugt. Intet skal smides ud, sådan er jeg opdraget.
Trine: Sådan er jeg helt klart også opdraget... Og jeg har forsøgt at lære mine egne børn det samme.
Hanni: For mit vedkommende tror jeg det ligger i mine Vestjyske aner. Det er faktisk noget jeg er virkelig glad for. Jeg er vokset op i Esbjerg, men har været så privilegeret at have rejst hele verden rundt som model og nu bor jeg her på Frederiksberg. Det er store kontraster, som har været med til at forme mig og sådan set stadig gør det.
Trine: Hvordan oplever du disse kontraster?
Hanni: Det er svært at sætte ord på… Men generelt er det ikke så fint og fornemt i Esbjerg, - folk er mere jordbundne og københavnere er nok mere flyvske. Jeg elsker at være her, men jeg elsker også at komme hjem og jeg bliver aldrig københavner, selvom jeg jo efterhånden har boet længere tid her. Esbjerg er mit core - sådan er det bare.
Trine: Savner du landet og det at være væk fra byen?
Hanni: Jeg savner helt klart at være i naturen og nu har vi købt et sommerhus på Møn og der er virkelig dejligt og helt stille og roligt. Det betyder også meget for mig at være tæt på vandet… Jeg bader året rundt og synes næsten ikke der findes noget bedre.
Trine: Jeg forstår dig virkelig godt… Jeg er egentlig herfra, - nord for København, men jeg er på en måde også vokset op i Nordjylland ved Vesterhavet fordi min far altid har haft sommerhus der… Det at være der føles næsten som mit barndomshjem. Kunne du forestille dig at bo permanent på landet?
Hanni: Lige nu er det nok med et sommerhus, - og jeg kan virkelig godt lide kontrasterne og glæden ved at kunne begge dele og det føles som et stort privilegie. Men man ved jo aldrig på sigt... Det er ikke til at sige hvordan tingene former sig fremadrettet. Men min kæreste er københavner med stort K… Og jeg tror ikke han ville kunne undvære den puls der er i byen.
Trine: Det er jo også et kæmpe privilegie at kunne få det bedste af alle verdener, - det er virkelig noget jeg sætter mere og mere pris på. Den eneste fordel ved altid at være det samme sted er at man jo trods slipper for at pakke en kuffert…
Tak for din tid Hanni… Det har været en fornøjelse at møde dig og dit kreative univers.
